Send dine medarbejdere på kurser

10 januar 2019
Anders Lundtang Hansen
Send dine medarbejdere på kurser

Som HR-chef kan jeg kun komme med en direkte, kort anbefaling, hvis du ikke har tålmodighed eller tid til at læse videre end følgende afsnit:

Hvis du er virksomhedsejer eller mellemleder i et firma, så skal du sende dine medarbejdere på kurser.

Hvis du stadig læser med, vil jeg meget gerne uddybe dette forslag.

Selvfølgelig mener jeg ikke, at man skal sende ens medarbejdere på unødvendige selvudviklings-kurser eller de der evindelige teambuildings-dage, som man alligevel ikke får omarbejdet og implementeret i en arbejdsdag.

Jeg mener ganske enkelt, at når virksomhedens kompetencer slipper op, udviklingen begynder at indhente ens firma, eller når selv IT-afdelingen melder pas, så er det med at få sendt medarbejderne på de nødvendige kurser, så de er rustet til fremtiden.

Ved selvsyn har jeg set firmaer, der har forsøgt at bede andre medarbejderne om at videregive deres viden til de andre medarbejdere omkring et emne, det er nødvendigt at tilegne sig færdigheder omkring.

Men det bliver ofte en lemfældig gang pseudo-undervisning, for selvom den givne “undervisnings”-medarbejder bestemt besidder kompetencerne i emnet, er det ikke ofte – faktisk sjældent – at vedkommende evne at videreformidle, så det sætter sig hos de andre medarbejdere.

Derfor er det min erfaring, at det er langt bedre at sende de berørte medarbejdere på kursus, så de kan blive korrekt oplært i det eller de verserende emne(r), der gør sig aktuelt gældende.

Det kunne være alt fra IT-kurser på større eller mindre basis, hvilket vi i vores firma har haft god erfaring med at gøre via 4d.dk, hvor der har været tale om kurser for både afdelinger, enkeltindivider og hele virksomheden.

Men vi har også god erfaring med at sende for eksempel kommunikations- eller salgsafdelingen på specifikke kurser, så de kunne blive oplært i den nyeste viden eller på områder, de måske oprindeligt manglede kompetencer omkring.

Således skal der lyde den varmeste anbefaling herfra at sende medarbejderne på kursus, da det kun gavner dit firma i længden.

Flere Nyheder